Beskæftigelsesfrekvensen

I Randers Kommune er en af de overordnede politiske målsætninger, der skal understøtte Randers Kommunes Vision 2030, at beskæftigelsen i Randers Kommune skal ligge klart over landsgennemsnittet.

Tabel 7.1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune, Vejle Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune samt i hele landet. Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for antallet af beskæftigede som andel af en given befolkningsgruppe.

Af tabellen fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune i november 2023 var 75,1 pct. Det vil sige, at 75,1 pct. af de 16-66-årige i Randers Kommune var i beskæftigelse. Dette er lavere end beskæftigelsesfrekvensen på landsplan, som var 76,3 pct., samt beskæftigelsesfrekvenserne i sammenligningskommunerne, der ligger mellem 77,5 pct. og 79,5 pct.

Tabel 7.1: Beskæftigelsesfrekvens (november 2023).

Kilder: Danmarks Statistik (RAS200).

Note: 16-66-årige. Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for antallet af beskæftigede som andel af en given befolkningsgruppe.

Figur 7.5 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune, i de tre sammenligningskommuner og på landsplan i perioden 2008-2023. I figuren er aldersafgrænsningen i modsætning til tabellen ovenfor 16-64 år, da afgrænsningen 16-66 år kun rækker tilbage til 2022.

Af figuren fremgår det, at udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne i høj grad følger hinanden, men at Randers Kommune siden 2009 konsekvent har ligget under niveauet på landsplan og i sammenligningskommunerne. Det er dog værd at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune i 2008 var på 76,3 pct., og dermed lå over beskæftigelsesfrekvensen på landsniveau, der var 76,0 pct. I materialet om erhvervslivet i Randers Kommune fremgår det, at Randers Kommune oplevede et særligt stort fald i antallet af virksomheder i kommunen efter finanskrisen i 2008 sammenlignet med landsplan og de tre sammenligningskommuner. Det fremgår ligeledes, at antallet af virksomheder i kommunen ikke efterfølgende er steget til niveauet i 2008, hvilket er tilfældet både på landsplan og i de tre sammenligningskommuner.

I nedenstående figurer ses udviklingen i beskæftigelsesfrekvens fordelt på henholdsvis alder og herkomst. Af figurerne fremgår det, at der særligt er sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere over 60 år og unge under 25 år i Randers Kommune. Denne tendens gør sig ligeledes gældende på landsplan og i sammenligningskommunerne. I forhold til herkomst er det gruppen af borgere med anden oprindelse end dansk, der har oplevet den største udvikling i beskæftigelsesfrekvensen i perioden 2013-2023. I Randers Kommune har den største stigning i beskæftigelsesfrekvens været blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande.