Virksomhedernes arbejdskraftbehov

Et væsentligt led for at indfri de overordnede politiske målsætninger om en beskæftigelse over landsgennemsnittet, og at Randers Kommune skal være kendt som en konkurrencedygtig og stærk erhvervskommune er, at byens arbejdspladser oplever professionel og løbende hjælp til deres rekrutteringsbehov og arbejdskraftudfordringer.

Forvaltningen i Randers Kommune udarbejder årligt en arbejdskraftprognose, som er baseret på lokale virksomheders vurdering af deres fremtidige arbejdskraftbehov i et 12 måneders perspektiv. Formålet med prognosen er at forudsige det fremtidige arbejdskraftbehov i Randers Kommune for at sikre, at kommunen kan bidrage til løsninger for lokale virksomheder. Særligt er der fokus på at medvirke til, at de lokale virksomheder kan tiltrække den arbejdskraft, de efterspørger for at kunne udvikle sig i deres markeder. Samtidig er der i kommunen en række borgere med vanskelige vilkår, som har brug for ekstra støtte for at være en del af arbejdsmarkedet. For aktivt at sikre at erhvervslivets behov for arbejdskraft dækkes, er det vigtigt, at ledig arbejdskraft kompetenceudvikles målrettet til rekrutteringsudfordringer og lokale flaskehalse.

Arbejdskraftprognosen for 2025 er udarbejdet af Jobcenter Randers på baggrund af 583 interviews med lokale arbejdsgivere for at afdække deres fremtidige behov for arbejdskraft. Undersøgelsens resultater, kombineret med indsigter fra den daglige dialog med virksomhederne, danner grundlaget for rapportens opbygning. Prognosen belyser det forventelige arbejdskraftbehov i Randers Kommune i et 12-måneders perspektiv. Arbejdskraftprognosen er inddelt i tre hovedområder; Fremtidigt arbejdskraftbehov, Uddannelse og kompetencebehov samt CSR, CSRD og mangfoldighed. Udsnit fra de tre områder fremgår i de nedenstående tre afsnit. Prognosen for arbejdskraftbehov i Randers Kommune 2025 kan findes på randers.dk.

Undersøgelsen blandt ca. 10 pct. af byens virksomheder (583 randrusianske arbejdsgivere) viser, at antallet af forventede jobåbninger i 2025 forventes at ligge lidt højere end niveauet fra 2024. Der er fortsat udbredt bekymring blandt virksomhederne over rekrutteringsudfordringer, især når det gælder muligheden for at finde kandidater med efterspurgte kompetencer og kvalifikationer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undersøgelsen er lavet før den internationale handelskrig, som blev startet primo april 2025. Det vides ikke, hvorledes de lokale virksomheder i Randers vurderer effekten af denne set i forholdet til det forventede antal jobåbninger i 2025.

Nedenstående figur 7.8 viser det samlede antal forventede jobåbninger fordelt på sektorer i Randers Kommune. De adspurgte virksomheder forventer at skulle rekruttere til i alt 1.350 jobåbninger i løbet af 2025. 67 pct. af de forventede jobåbninger i 2025 forventes at være inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt erhvervsservice, hvilket også er de tre største brancher i Randers Kommune.

Figur 7.9 nedenfor viser den forventede grad af rekrutteringsudfordringer i 2025 fordelt på sektorer. I arbejdskraftprognosen er graden af rekrutteringsudfordringer defineret som andelen af alle forventede jobåbninger, som virksomhederne forventer udfordringer med at besætte med de efterspurgte kompetencer. Rekrutteringsudfordringer betegner situationer, hvor virksomheder kan opleve ikke at få en stilling besat i første forsøg, at måtte udvide ansættelsesfrist og kandidatsøgning, nedsætte kompetence- og kvalifikationskrav, ændre stillingens ansættelsesforhold eller i yderste konsekvens opgive at besætte stillingen.

Bekymringen i forhold til at finde egnede kandidater ses på tværs af de fleste sektorer, men er særlig udtalt i brancher med høj efterspørgsel på jobprofiler inden for det sundheds- og socialfaglige område samt inden for salg og kundeservice. Samlet set forventer arbejdsgiverne, der medvirker i prognosen, rekrutteringsudfordringer i 60 pct. af alle ansættelser inden for de næste 12 måneder, og i 8 ud af 10 sektorer forudser virksomhederne udfordringer med at besætte over halvdelen af de forventede jobåbninger.

Det fremgår af figur 7.9, at den forventede grad af rekrutteringsudfordringer er faldet fra 2024 til 2025 i de fleste sektorer. Dette fald er imidlertid ikke udtryk for et faldende behov for uddannet og faglært arbejdskraft, men nok i højere grad en konsekvens af, at de adspurgte virksomheder har ændret tilgang til deres rekrutteringspraksis og kvalifikationskrav (behandles yderligere i arbejdskraftprognosens del 2 og 3 om henholdsvis uddannelsestiltag, kompetencebehov og mangfoldig rekrutteringspraksis).

Som det fremgår af figurerne ovenfor, har offentlig administration, undervisning og sundhed den største andel af forventede jobåbninger i 2025 med 29 pct. af jobåbningerne, hvilket dog er et fald fra 36 pct. året før. Det er især arbejdskraftbehovet blandt sociale institutioner, der driver den høje efterspørgsel, og sekundært virksomhederne inden for sundheds- og undervisningsbrancherne. Graden af rekrutteringsudfordringer er reduceret fra 63 pct. i 2024 til 53 pct. i 2025. Faldet kan blandt andet skyldes en lavere rekrutteringsaktivitet i sektoren, hvor fokus primært er på at genbesætte eksisterende stillinger frem for at oprette nye.

Handel og transport har oplevet en stigning i andelen af forventede jobåbninger fra 21 pct. i 2024 til 27 pct. i 2025, hvilket afspejler øget aktivitet i sektoren og en stigning på arbejdskraftbehovet. Behovet matcher nogenlunde sektorens størrelse, men rekrutteringsudfordringerne er fortsat betydelige, da over halvdelen af jobåbningerne vurderes at være svære at besætte. Samtidig fremgår det af arbejdskraftprognosen, at der er et fald i sektorens udbud af uddannelsespladser, da færre virksomheder tager lærlinge eller elever ind.

Erhvervsservice har oplevet et lille fald i andelen af jobåbninger fra 12 pct. i 2024 til 11 pct. i 2025. Samtidig er graden af rekrutteringsudfordringer reduceret markant fra 84 pct. til 53 pct. Branchen tager dog et begrænset uddannelsesansvar, idet kun 37 pct. af virksomhederne, ifølge arbejdskraftprognosen, forventer at have lærlinge eller elever inden for de kommende 12 måneder.

Bygge og anlæg oplever ligeledes et lille fald i andelen af jobåbninger fra 7 pct. i 2024 til 6 pct. i 2025, mens rekrutteringsudfordringerne forbliver høje. Det fremgår dog af arbejdskraftprognosen, at branchen tager et betydeligt uddannelsesansvar, hvor 60 pct. af virksomhederne forventer at ansætte lærlinge eller elever inden for det næste år. Denne indsats viser, at branchen arbejder aktivt på at imødekomme sine arbejdskraftbehov på længere sigt, men de høje rekrutteringsudfordringer indikerer, at flaskehalsene i adgangen til de efterspurgte medarbejdere og kompetencer stadig er en væsentlig udfordring.

Industribranchen har oplevet en lille stigning i jobåbninger fra 9 pct. i 2024 til 11 pct. i 2025, men rekrutteringsudfordringerne er også steget fra 79 pct. til 82 pct. Branchen tager et stort uddannelsesansvar, da 67 pct. af virksomhederne i arbejdskraftprognosen angiver, at de forventer at have lærlinge eller elever inden for de kommende 12 måneder.

Landbrug, skovbrug og fiskeri har siden 2023 oplevet et oplevet et fald i forventningerne til rekrutteringsudfordringer fra 75 pct. i 2023 og 44 pct. i 2024 til 14 pct. i 2025, hvilket blandt andet kan forklares med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, herunder ukrainske flygtninge, og en delvis stigning i udbuddet af uddannelsespladser inden for de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket behandles yderligere i arbejdskraftprognosens del 2 om uddannelse.

Ejendomshandel og udlejning samt Finansiering og forsikring oplever ikke store udsving i andelen af jobåbninger og rekrutteringsudfordringer. Dette kan afspejle en mere specialiseret efterspørgsel inden for disse områder, hvor jobåbninger ofte er afhængige af specifikke markedsforhold eller sæsonbetingede behov.

Ifølge arbejdskraftprognosen forventer virksomhederne fortsat en stigning i efterspørgslen på kandidater med faglærte uddannelser (jf. figur 7.10 nedenfor), men der ses dog også et mindre fald i efterspørgslen på kandidater med korte og mellemlange videregående uddannelser. Samtidig stiger efterspørgslen på ufaglærte uden kompetencegivende kurser fra 14 pct. i 2024 til 18 pct. i 2025, hvilket indikerer, at virksomhederne udviser en større fleksibilitet i relation til kvalifikationer og kompetencer som følge af rekrutteringsudfordringer. Virksomhederne tilpasser sig udbuddet af arbejdskraft med færre krav til uddannelsesniveau og større råderum over egen arbejdstid, hvilket også understøttes af nye opgavetyper i den grønne omstilling, hvor praktiske kompetencer spiller en afgørende rolle. Efterspørgslen på lærlinge og elever er højere i 2025 sammenlignet med 2024, men effekten heraf ses først om 2-3 år, i takt med at lærlingen/eleven færdiguddannes.

I en tid med øget fokus på ESG-arbejde og virksomhedernes sociale ansvar, er det positivt, at arbejdskraftprognosen viser en øget villighed til at skabe mangfoldige og rummelige arbejdspladser. Andelen af arbejdsgivere, der vurderer, at de har opgaver, der kan løses af medarbejdere i CSR-job, stiger fra 48 pct. i 2024 til 54 pct. i 2025, hvilket understreger en stigende bevidsthed om inklusion og social ansvarlighed som en del af virksomhedernes rekrutteringsstrategi.

Figur 7.11 nedenfor viser virksomhedernes vurdering af, om de har relevante arbejdsopgaver for ansatte i CSR-job fordelt på brancher. Det fremgår af figuren, at mange virksomheder i Randers Kommune ser et stort potentiale for CSR-ansatte, især i sektorer med praktisk orienterede arbejdsopgaver. I branchen for kultur, fritid og anden service vurderer 77 pct. af virksomhederne, at de har relevante opgaver, hvilket er en markant stigning fra 50 pct. i 2024. Tilsvarende er andelen i branchen for landbrug, skovbrug og fiskeri steget fra 57 pct. i 2024 til 76 pct. i 2025. Dette understreger en tendens, hvor praktiske opgaver uden krav om høje formelle kvalifikationer gør disse sektorer særligt velegnede til CSR-job.

I den modsatte ende ses et fald i branchen for information og kommunikation, hvor andelen er faldet fra 52 pct. i 2024 til 23 pct. i 2025. Dette afspejler de udfordringer, som videns- og serviceprægede brancher står over for, da deres opgaver ofte kræver specialiserede kompetencer, der er sværere at matche med CSR-medarbejdernes profil.

En mere jævn udvikling ses i brancher som industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, der er steget fra 53 pct. i 2024 til 58 pct. i 2025, samt handel og transport, hvor forventningen er øget fra 56 pct. til 58 pct. I disse brancher ser virksomhederne fortsat muligheder for CSR-job, især inden for områder som logistik, lager og produktion.

Der tegner sig altså en tendens af, at virksomheder med praktisk-orienterede arbejdsopgaver – ikke overraskende - er mest åbne for at ansætte medarbejdere i CSR-job. Omvendt oplever virksomheder i videns- og serviceprægede brancher større udfordringer med at finde opgaver, der passer til CSR-jobprofiler.