Vorup Grusgrav

Fattigdom

Læs om fattigdom i Randers Kommune, herunder udviklingen i andelen af borgere under den relative fattigdomsgrænse.

I Danmark er der ikke en national definition af fattigdom, men Danmarks Statistik anvender begrebet relativ fattigdom, som måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom kombinerer lavindkomst med lav formue og fraregner studerende. Indikatoren er udviklet til opfølgning på FN’s bæredygtigheds mål 1.2 om afskaffelse af fattigdom (Danmarks Statistik, 2019).

I Danmarks Statistiks fattigdomsdefinition betragtes fattigdom relativt i forhold til normen i samfundet. Det vil sige, at man er relativt fattig, hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen. Normen defineres som medianindkomsten. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst.

En person eller familie betragtes som relativ fattig, såfremt de både har:

  1. En ækvivalent disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen
  2. En ækvivalent nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start.

Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. Personer i familier, hvor hovedforsørgeren i familien er studerende, samt unge der er flyttet hjemmefra i løbet af året, bliver ikke betegnet som fattige, selvom de opfylder ovenstående betingelser (Danmarks Statistik, 2019).

Figur 10.4 nedenfor viser udviklingen i andelen af borgere, der lever under den relative fattigdomsgrænse i henholdsvis Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Af figuren fremgår det, at andelen af borgere, der lever under den relative fattigdomsgrænse i hele perioden fra 2015 til 2023 har været højere i Randers Kommune end i sammenligningskommunerne og på landsplan.

Udvikling i andelen af borgere der lever under den relative fattigdomsgrænse, pct. af befolkning, (2015-2023)

Figur 10.4: Udvikling i andelen af borgere, der lever under den relative fattigdomsgrænse, pct. af befolkning, (2015-2023).

 

Kilde: Danmarks Statistik (LABY07).

Tabel 10.17 nedenfor viser antallet af borgere, der levede under den relative fattigdomsgrænse i 2023. Af tabellen fremgår, at der var tale om 4.752 borgere. Af disse var 2.241 kvinder (svarende til 4,5 pct. af alle kvinder i Randers Kommune) og 2.511 var mænd (svarende til 5,1 pct. af alle mænd i Randers Kommune). I 2023 var der således flere mænd end kvinder, der levede under den relative fattigdomsgrænse i Randers Kommune.

Personer

Antal relativt fattige borgere

Andel relativt fattige borgere

Randers i alt

4.752

4,8 %

Kvinder

2.241

4,5 %

Mænd

2.511

5,1 %

Tabel 10.17: Antal og andel borgere, der lever under den relative fattigdomsgrænse i Randers Kommune fordelt på køn (2023).

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2025.

Figur 10.5 viser udviklingen i antallet af borgerne i Randers Kommune, der levede under den relative fattigdomsgrænse fra 2015 til 2023 fordelt på aldersgrupper. Af figuren fremgår der, at det særligt er unge mellem 18-29 år, der levede under den relative fattigdomsgrænse. Dette er gældende for hele perioden. Derudover er der fra 2022 til 2023 sket en forholdsvis stor stigning på 112 borgere blandt de 30-39-årige, der levede under den relative fattigdomsgrænse. I hele perioden er antallet af 30-39-årige, der lever under den relative fattigdomsgrænse steget fra 561 personer i 2015 til 968 personer i 2023.

Der er fra 2022 til 2023 ligeledes sket en stigning i antallet af børn og unge under 17 år, der lever under den relative fattigdomsgrænse. Antallet af 0-17-årige er dog på niveau med antallet i 2020 og 2021 samt under niveauet i 2017-2029. Set over hele perioden er antallet af børn og unge under 17 år, der lever under den relative fattigdomsgrænse steget fra 760 personer i 2015 til 1.014 personer i 2023.

Udvikling i antallet af borgere der lever under den relative fattigdomsgrænse fordelt på alder i Randers Kommune (2023)

Figur 10.5: Udvikling i antallet af borgere, der lever under den relative fattigdomsgrænse fordelt på alder i Randers Kommune (2023).

 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2025.

Figur 10.6 viser andelen af borgere i en given aldersgruppe, der levede under den relative fattigdomsgrænse i 2023 i henholdsvis Randers Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune og hele landet. Af figuren fremgår det, at Randers Kommune - sammenlignet med hele landet og sammenligningskommunerne – havde en særlig stor andel af 18-29-årige borgere og 30-39-årige borgere, der levede under den relative fattigdomsgrænse.

Andel borgere i en given aldersgruppe der lever under den relative fattigdomsgrænse (2023)

Figur 10.6: Andel borgere i en given aldersgruppe, der lever under den relative fattigdomsgrænse (2023).

 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2025.

Figur 10.7 viser andelen af borgere med adresse i et givent postnummer i Randers Kommune, der levede under den relative fattigdomsgrænse i 2023. Af figuren fremgår, at andelen af borgere, der levede under den relative fattigdomsgrænse, var særlig høj i 8900 Randers C med en andel på 11,2 pct. (svarende til 1.473 borgere) og i 8930 Randers NØ med en andel på 6,8 pct. (svarende til 1.265 borgere). Herefter kommer 8970 Havndal, hvor 5,5 pct. af borgerne (svarende til 146 borgere) levede under den relative fattigdomsgrænse i 2023.

Andel personer der lever under den relative fattigdomsgrænse fordelt på postnumre i Randers Kommune (2023)

Figur 10.7: Andel personer, der lever under den relative fattigdomsgrænse fordelt på postnumre i Randers Kommune (2023).

 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2025.