Kriminalitet
Læs om kriminalitet i Randers Kommune, herunder boligstatistiske nøgletal for de syv almene boligområder der indgår i den boligsociale helhedsplan.
Der er forskellige måder at måle kriminalitetsniveauet i en kommune på blandt andet på antal anmeldelser, antal sigtelser eller antal sigtede personer. Staten måler desuden på andelen af dømte personer i opgørelsen af kriminalitetskriteriet efter parallelsamfundslovgivningen. Der vil kunne tegnes forskellige billeder afhængigt af, om data knytter sig til gerningssteder eller til bopæl for sigtede eller dømte.
Tre gange årligt mødes Lokalrådet i Randers. Lokalrådet er et lovpligtigt samarbejdsorgan mellem Østjyllands Politi og Randers Kommune. Til møderne medbringer politiet en statistik for kriminalitet i Randers Kommune. Den nyeste opgørelse til Lokalrådet omfatter data for hele 2024. Den viser, at Randers Kommune som helhed både ligger under landsgennemsnittet og under gennemsnittet for politikredsen i forhold til antal straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. I forhold til indbrud ligger Randers Kommune ligeledes under gennemsnittet for politikredsen, men ligesom de øvrige kommuner i politikredsen over landsgennemsnittet. Det samme gælder for antal indbrud pr. 1.000 indbyggere. Disse data baserer sig på anmeldelser.
Udover det statistiske materiale fra Østjyllands Politi, bestiller Randers Kommune årligt Danmarks Statistiks boligstatistiske nøgletal for de syv almene boligområder, der indgår i den boligsociale helhedsplan (se særskilt afsnit herom). Af de boligstatistiske nøgletal fremgår antal sigtede personer samt antal sigtelser pr. 1.000 indbyggere. Disse data, der zoomer ind på et mere lokalt niveau, tegner et mere bekymrende billede. I flere større almene boligområder er andelen af sigtede personer pr. 1.000 indbyggere 3-4 gange højere end i Randers Kommune som helhed, og niveauet er stigende (se tabellen nedenfor). Det har i perioden 2020-2024 været Energivej-området og Hermann Stillingsvej-området, der har haft det højeste og et samtidig stigende niveau. I den kommende helhedsplan for perioden 2025-29 er der inddraget flere almene boligafdelinger, herunder en række spredte afdelinger, der i helhedsplanen under ét kaldes ”Centrale Randers”. Seneste data fra Danmarks Statistik viser, at andelen af sigtede personer er endnu højere i Centrale Randers end de to førnævnte boligområder. Her nærmer niveauet sig 5 gange over niveauet for kommunen som helhed, og endda endnu højere for antal sigtelser pr. 1.000 indbyggere (se figuren nedenfor). I tabellerne nedenfor skal det dog bemærkes, at ændringen fra 2023-2024 for boligområderne kan omfatte relativt få personer, hvor et mindre antal personer kan give sig udslag i en stor procentvis ændring.
Tabel 10.18: Antal sigtede personer pr. 1000 indbyggere.
Kilde: Randers Kommunes boligsociale monitorering 2024, data fra Danmarks Statistik.
Tabel 10.19: Antal sigtelser pr. 1000 indbyggere.
Kilde: Randers Kommunes boligsociale monitorering 2024, data fra Danmarks Statistik.
Staten leverer hvert år data for andelen af dømte for de tre største almene boligområder i Randers – Gl. Jennumparken, der er et udsat boligområde, Glarbjergvej-området, der er et forebyggelsesområde og Hermann Stillingsvej-området. Sidstnævnte har lige knap 1.000 beboere og er derfor ikke omfattet af statens parallelsamfundslovgivning, men ville ellers være et udsat boligområde, idet andelen af dømte overskrider statens kriteriegrænse på tre gange landsgennemsnittet. Niveauet er ca. dobbelt så højt som i Gl. Jennumparken og Glarbjergvej-området.
Den høje andel af beboere, der er sigtede eller dømte, kalder på skærpet opmærksomhed. Forskningen viser, at børn og unge har en øget risiko for at begå kriminalitet, hvis de vokser op med forældre med kriminel adfærd, ligesom det også er tilfældet for børn med højt skolefravær, ensomhed eller generel mistrivsel (VIVE, 2019). På alle disse parametre er der en overrepræsentation i de boligsociale områder.
