Økonomi

I Randers Kommune har der i alle budgetter fra 2022 og frem været initiativer for at dæmpe udgiftsudviklingen på socialområdet, og mange af initiativerne har været forsøg på at afhjælpe de styringsdilemmaer, som kommunen arbejder med. Det er blandet andet ved at opbygge egen botilbudskapacitet, ved at gennemgå sager, skærpe match og visitation, ved forhandling om taksten, ved opbygning af et kvalitetsteam så flere opgaver kan løses internt og ved i det hele taget at håndtere krav fra lovgivning, Ankestyrelsen, tilsyn og borgere så hensigtsmæssigt som muligt - fagligt og økonomisk.

På trods af de mange initiativer i budgetterne og dokumenterede effektfulde resultater har landsudviklingen og udviklingen i Midtjylland ramt Randers Kommune på tilsvarende måde som de fleste af landets øvrige kommuner.

Regnskabsresultatet 2024 for socialområdet (se tabel 10.4) viser et merforbrug på service på 123,4 mio. kr. Hertil skal lægges et overført merforbrug på 115,2 mio. kr. fra tidligere år, hvilket samlet giver et merforbrug på 207,4 mio. kr. Der er i merforbruget medregnet merindtægt vedr. refusion på særligt dyre enkeltsager på 31,3 mio. kr., ligesom der indgår effekt af socialområdets økonomiske plan, der mindsker udgifterne med i alt ca. 45 mio. kr. i 2024. Deraf udgør 7 mio. kr. beregnede merindtægter fra det kommunale udligningssystem som følge af, at flere borgere tilbydes en indsats i Randers Kommune fremfor et eksternt tilbud uden for kommunen.

Tabel 10.4: Regnskabsresultatet for socialområdet 2024.

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Tabel 10.5 nedenfor viser udgifter pr. indbygger (18-66-årige) på det specialiserede voksenområde i Randers Kommune samt i sammenligningskommunerne. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune ligger på en 30. plads ud af alle de danske kommuner, hvor 1 er bedst (forstået som laveste udgiftsniveau). Sammenlignet med sammenligningskommunerne har Randers Kommune flere udgifter pr. indbygger på det specialiserede voksenområde.

Tabel 10.5: Udgifter til det specialiserede voksenområde pr. 18-66-årig i 2023 (pl 2025).

Kilde: KL, 2025: Kend din kommune.

Note: Placering er et udtryk for placering blandt de 98 danske kommuner (1=bedst).

Tabel 10.6 nedenfor viser antal modtagere af botilbud pr. 1.000 18-66-årige i 2023 i Randers Kommune samt i sammenligningskommunerne. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune ligger på en 80. plads ud af alle kommunerne. Sammenlignet med sammenligningskommunerne har Randers Kommune flere modtagere af botilbud pr. 1.000 18-66-årige i 2023.

Tabel 10.6: Antal modtagere af botilbud pr. 1.000 18-66-årige i 2023.

Kilde: KL, 2025: Kend din kommune.

Note: Placering er et udtryk for placering blandt de 98 danske kommuner (1=bedst).

Tabel 10.7 nedenfor viser udgift pr. fuldtidsmodtager af botilbud i 2023 i Randers Kommune samt i sammenligningskommunerne. Det fremgår af tabellen, at Randers Kommune her ligger på en 12. plads ud af alle kommunerne, hvor 1 er bedst (forstået som laveste gennemsnitsudgift). Sammenlignet med sammenligningskommunerne har Randers Kommune færre udgifter pr. fuldtidsmodtager af botilbud i 2023.

Tabel 10.7: Udgift pr. fuldtidsmodtager af botilbud i 2023 (pl 2025).

Kilde: KL, 2025: Kend din kommune.

Note: Placering er et udtryk for placering blandt de 98 danske kommuner (1=bedst).

Botilbudsområdet udgør en stor del af udgifterne på det specialiserede voksenområde. Høje udgifter til botilbud kan helt overordnet skyldes enten, at man har mange brugere af botilbud, eller at man har høje udgifter pr. bruger. I Randers Kommune ses relativt høje udgifter til botilbud, der primært drives af relativt mange borgere i botilbud. Enhedspriserne placerer sig i den lave ende - både i forhold til sammenlignelige kommuner og på landsplan.

Det fremgår af en analyse foretaget af revisionsfirmaet BDO for Randers Kommune, der blev præsenteret på socialudvalgets møde den 2. oktober 2024, at Randers Kommune på fem ud af seks funktionsområder har gennemsnitspriser pr. helårsperson, der er lavere end gennemsnitspriserne i BDO's databank. Kun for midlertidige botilbud har Randers Kommune gennemsnitspriser, som er marginalt højere end databanken. De seks funktionsområder i analysen omfatter personlig støtte og pasning af personer med handicap, botilbudslignende tilbud, længerevarende botilbud, midlertidige botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

BDO's databank er baseret på gennemsnitspriser på de seks funktionsområder fra en lang række andre kommuner. Analysen viser samtidig, at gennemsnitspriserne på alle områder er steget markant fra 2020 til 2024. Samlet har Randers Kommune oplevet, at gennemsnitsprisen pr. helårsperson på tværs af de udvalgte funktionsområder samlet er steget med 26 pct. mellem 2020 og 2024. Dette er væsentligt højere end prisstigninger, der kommer som følge af den almindelige prisudvikling.

De følgende tabeller viser udgifter, helårspersoner og gennemsnitspriser for Randers Kommunes borgere i interne og eksterne botilbud i 2024. Heraf fremgår det blandt andet at gennemsnitspriser (alle udgiftsintervaller) for borgere i botilbud er højere for borgere i eksterne botilbud, hvilket gør sig gældende på de fleste udgiftsniveauer. Dertil modtager flere borgere i de højeste udgiftsintervaller et eksternt botilbud, hvilket også bidrager til en højere samlet gennemsnitspris for de eksterne botilbud.

Tabel 10.8: Udgifter, antal helårspersoner og gennemsnitspriser for Randers Kommunes borgere i interne og eksterne midlertidige botilbud (2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Tabel 10.9: Udgifter, antal helårspersoner og gennemsnitspriser for Randers Kommunes borgere i interne og eksterne botilbudslignende tilbud (2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Tabel 10.10: Udgifter, antal helårspersoner og gennemsnitspriser for Randers Kommunes borgere i interne og eksterne længerevarende botilbud (2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Der har igennem en årrække været en stor vækst i udgifterne til særligt dyre enkeltsager, hvilket også er en udvikling, der ses i hovedparten af landets øvrige kommuner. Udviklingen i Randers Kommune i de senere år følges i forhold til antallet af sager omfattet af statslig refusion.

Den statslige refusionsordning er inddelt i udgiftsintervaller, der definerer, hvor mange procent refusion kommunen kan hjemtage for den enkelte sag. Udgiftsintervallerne fremgår af tabel 10.11 nedenfor.

Tabel 10.11: Udgiftsintervaller i den statslige refusionsordning (2022-2024).

Kilde: Satser på socialområdet - Social- og Boligministeriet.

Den følgende tabel viser udviklingen i udgifter og antal sager fordelt på de tre refusionssatser i 2022-24. Det fremgår heraf, at størstedelen af sagerne er sager med 25 pct. refusion, men at de disse sager udgør en faldende del af det samlede udgifter til refusionssager i perioden. Dette skal ses i sammenhæng med, at sager med 50 pct. og 75 pct. refusion er steget markant. Antalsmæssigt er de to sagstyper steget med 29 sager i perioden, og udgifterne hertil er steget med 75 mio. kr. Sager med 50 pct. og 75 pct. refusion udgør nu ca. 45 pct. af udgifterne til refusionssager på socialområdet. Det bemærkes desuden, at udgifterne på området er steget med ca. 100 mio. kr. i løbet af perioden.

Tabel 10.12: Udvikling i udgifter og antal sager fordelt på refusionssatser (2022-2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Der ses en stor stigning i udgifterne til forsorgshjem primært som følge af flere længerevarende ophold, og at enhedsprisen for en del af opholdene på private forsorgshjem er steget markant.

Alle udgifter til forsorgshjem har tidligere været omfattet af 50 pct. statsrefusion. Med hjemløsereformen i 2023 er refusionsadgangen nu begrænset til ophold på under 90 dage (120 dage i en overgangsperiode). Det medfører derved en betydelig merudgift til kommunen, at de længerevarende ophold er i stigning. Når der ses på udviklingen i bruttoudgifterne på forsorgsområdet over tid, ses en markant udvikling – fra 18,5 mio. kr. i 2016 til 35 mio. kr. i 2024. Samtidig er refusionen faldet fra at udgøre 50 pct. af udgifterne frem til 2023 til knap 40 pct. af udgifterne i 2024. Udviklingen er illustreret i figur 10.13 nedenfor.

Tabel 10.13: Udvikling i udgifter til borgere på forsorgshjem (2016-2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Den følgende tabel viser udviklingen i aktiviteten på eksterne forsorgshjem i perioden 2021-2024. Som det fremgår af tabellen, er antallet af helårspersoner steget i perioden. Antallet af unikke borgere steg fra 2021-2023, men er faldet lidt igen i 2024. Faldet i unikke borgere i 2024 er sket samtidig med, at antallet af helårspersoner er steget, hvilket hænger sammen med, at der er en stigning i antallet af borgere med lange ophold.

Tabel 10.14: Udvikling i aktivitet på eksterne forsorgshjem (2021-2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Tabellen nedenfor viser aktivitetstal på forsorgstilbuddet Hjørnestenen, der har driftsoverenskomst med Randers Kommune. Tabellen viser et fald i antal helårspersoner, hvilket primært skyldes, at borgernes ophold er blevet kortere. Det markante fald fra 2023 til 2024 skyldes en omlægning af 12 eksterne ungepladser til andet tilbud.

Tabel 10.15: Udvikling i aktivitet på forsorgstilbuddet Hjørnestenen (2021-2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Den følgende tabel viser udviklingen i udgiftsfordelingen på området fordelt på eksterne private og offentlige forsorgshjem samt Hjørnestenen. Som det fremgår af tabellen, udgør udgifterne til eksterne forsorgshjem en stigende andel af udgifterne – fra 56 pct. i 2021 til 80 pct. af udgifterne i 2024.

Tabel 10.16: Udvikling i udgifter fordelt på private og offentlige forsorgshjem samt Hjørnestenen, beløb i kr. (2021-2024).

Kilde: Randers Kommunes egne data.

Lovgivningen på området tager udgangspunkt i selvhenvender-princippet, som betyder, at borgere selv kan tage kontakt til et forsorgshjem og lade sig indskrive. Visitationen til forsorgshjem foretages af det enkelte forsorgshjem uden kommunens medvirken. Eftersom det ikke er muligt at påvirke visitationen til forsorgshjem, lægges der i forvaltningen stor vægt på, at borgere på forsorgshjem hurtigere kommer i egen bolig. Dette sker igennem tidlig og kontinuerlig dialog med borger og forsorgshjem om borgers videre forløb. Der arbejdes målrettet med Housing First, hvor tilbud om en bolig kan kombineres med mestringsvejledning og en beskæftigelsesrettet indsats. Den store udfordring er imidlertid, at der ikke findes et incitament (tilsvarende kommunernes) for forsorgshjemmene til at deltage aktivt i hurtigt at etablere en boligløsning for borgeren, idet forsorgshjemmene derved mister indtægter og på sigt deres eksistensgrundlag.