
Organisering
Læs om organiseringen af socialområdet i Randers Kommune, herunder strukturen, forskellige institutioner og områder samt geografisk placering af tilbuddene.
I Randers Kommune er socialområdet organiseret i en centerstruktur med fire centre. De fire centre er:
- Center for Handicap og Myndighed
- Center for Psykiatri og Socialt Udsatte
- Center for Levemiljøer
- Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring.
Center for Handicap og Myndighed består af myndighedsafdelingen for hele socialområdet og botilbuddene på voksenhandicapområdet. Myndighedsafdelingen består af en administration og myndighed for voksenhandicapområdet og psykiatri og udsatte, mens botilbud på voksenhandicapområdet består af seks botilbud.
Center for Psykiatri og Socialt Udsatte består af en fælles administration, en række botilbud, Rusmiddelcentret, mestringsvejledning og støttekontaktpersonindsats for henholdsvis psykiatriområdet og området for socialt udsatte, Huset Tværs, som er et åbent tilbud for borgere, som oplever psykiske udfordringer, misbrug mm. samt to selvejende institutioner. Centrets målgruppe er borgere med psykiske sårbarhed og psykisk syge borgere og socialt udsatte borgere, samt borgere med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.
Center for Levemiljøer består af en administration og skal på sigt rumme en række nye døgntilbud til en målgruppe, hvor en kombination af flere funktionsnedsættelser er i spil samtidig. En af centrets funktioner er at udvikle levemiljøer, hvor viden fra flere specialer integreres.
Center for Autisme, Senhjerneskade og Læring består af:
- Autismeområdet, der inkluderer en række botilbud, et autismecenter samt mestringsvejledning.
- Et lærings- og kompetencecenter, der blandt andet inkluderer Center for Beskæftigelse og Rehabilitering, ledsagerordning, De små bofællesskaber, Aktivitetscenter Randers, mestringsvejledning samt et dagtilbud for borgere med autisme.
- Senhjerneskadeområdet, som inkluderer Hjernecenter Randers samt botilbuddet Lene Bredahls Gade.
- STU Randers, som tilbyder en Særligt Tilrettelagt Uddannelse for unge, der ikke profiterer af traditionelle ungdomsuddannelser.
- Samarbejde med to selvejende institutioner, GAIA og Klub 85, samt Kunstskolen Bifrost under FOF.

Figur 10.1: Organisationsdiagram for socialområdet i Randers Kommune (maj 2025).

Figur 10.1: Organisationsdiagram for socialområdet i Randers Kommune (maj 2025).
Botilbuddene i Randers Kommune er generelt fordelt over hele kommunen. I forbindelse med oprettelsen af nye botilbud på socialområdet er der fokus på både at tænke i bynære og landlige omgivelser. Kort 10.1 nedenfor viser den geografiske placering af samtlige institutioner på socialområdet.

Kort 10.1: Kort over institutioner på socialområdet (marts 2025).

Kort 10.1: Kort over institutioner på socialområdet (marts 2025).