
Sammenfatning vedr. socialområdet
Læs om socialområdet i Randers Kommune samlet set, herunder de økonomiske udfordringer på området.
Der har i de senere år været markante stigninger i udgifterne til socialområdet i Randers Kommune. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med en stor vækst i udgifterne til særligt dyre enkeltsager, hvilket også er en udvikling, der ses i hovedparten af landets øvrige kommuner. Samtidig ses generelt stigende gennemsnitsudgifter på socialområdet. I perioden 2020-2024 er gennemsnitsprisen pr. helårsperson på en række funktionsområder på socialområdet (personlig støtte og pasning af personer med handicap, botilbudslignende tilbud, længerevarende botilbud, midlertidige botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud) steget med 26 pct. hvilket er væsentligt højere end den almindelige prisudvikling. Udgifterne til forsorgshjem er også steget markant, primært som følge af flere længerevarende ophold og stigende enhedspriser på private forsorgshjem. Refusionsadgangen er samtidig begrænset til ophold på under 90 dage, hvilket medfører betydelige merudgifter for kommunen.
I Randers Kommune er der i alle budgetter fra 2022 og frem vedtaget initiativer, der har til formål at dæmpe udgiftsudviklingen på socialområdet. Initiativerne er samlet i socialområdets økonomiske plan (SØP) og i boligplanen. Initiativerne omfatter blandt andet en udvidelse af Randers Kommunes egen botilbudskapacitet, et styrket fokus på sagsopfølgning og takstforhandling af sager, opbygning af et kvalitetsteam så flere opgaver kan løses internt og ved i det hele taget at håndtere krav fra lovgivning, Ankestyrelsen, tilsyn og borgere så hensigtsmæssigt som muligt - fagligt og økonomisk.
På trods af de mange initiativer i budgetterne og dokumenterede effektfulde resultater af SØP/Fingerplanen har landsudviklingen og udviklingen i Midtjylland ramt Randers Kommune på tilsvarende måde som de fleste af landets øvrige kommuner i form af stigende udgifter og økonomisk ubalance. Særligt i forhold til særligt dyre enkeltsager er der behov for, at regeringen og Folketinget skaber nogle nye lovgivningsmæssige rammer og implementerer nogle af de væsentligste anbefalinger fra Tranæsudvalgets katalog, som også indgår i Folketingets aftale om socialområdet. I forhold til forsorgshjem er der behov for, at regeringen og Folketinget løser den uhensigtsmæssighed, der er indbygget i lovgivningen på forsorgshjemsområdet, hvor forsorgshjemmene i dag ikke har økonomisk incitament til at samarbejde med kommunerne om at skabe en hurtig boligløsning for borgerne.