Beskæftigelsesgrad og borgere på overførselsindkomst

Randers Kommune har oplevet en positiv udvikling i beskæftigelsen de seneste år, hvor især seniorer over 55 år og udenlandsk arbejdskraft har drevet væksten. Fra 2019 til 2023 steg antallet af seniorer i beskæftigelse med 1.793 personer, mens udenlandsk arbejdskraft voksede med 1.011 personer. Denne udvikling skyldes blandt andet en højere pensionsalder, ændrede økonomiske incitamenter for seniorer samt en generel efterspørgsel på arbejdskraft.

Til trods for denne fremgang ligger beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune lavere end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. I november 2023 var beskæftigelsesfrekvensen 75,1 pct. i Randers Kommune, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 76,3 pct. og markant under Silkeborg (79,5 pct.), Vejle (78,3 pct.) og Horsens (77,5 pct.).

Dette er en meget væsentlig udfordring – og Randers Kommune har tidligere haft en noget stærkere position. I 2008 lå beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune således på 76,3 pct. og dermed over landsgennemsnittet på 76,0 pct. Efter finanskrisen faldt beskæftigelsen dog mere i Randers Kommune end i resten af landet, og kommunen har ikke formået at genoprette niveauet i samme grad som sammenligningskommunerne. Udviklingen knytter sig primært til manglende vækst i antallet af beskæftigede i den private sektor.

Figuren nedenfor viser den indekserede udvikling i antal beskæftigede i den private sektor i Randers Kommune, sammenligningskommunerne og på landsplan. Det fremgår af figuren, at der i Randers Kommune har været en vækst i antallet af beskæftigede i den private sektor på 3,1 pct. i perioden 2008-2023. Til sammenligning er antallet af beskæftigede i den private sektor steget med 8,0 pct. på landsplan, 10,4 pct. i Silkeborg Kommune, 14,1 pct. i Vejle Kommune og hele 18,4 pct. i Horsens Kommune i samme periode.

Fra 2022 til 2023 har Randers Kommune i modsætning til både landsplan og de tre sammenligningskommuner oplevet et fald i antallet af beskæftigede i den private sektor.

En del af forklaringen på den lavere beskæftigelsesfrekvens i Randers Kommune kan findes i den høje andel af borgere uden for arbejdsstyrken. I november 2023 stod 22,8 pct. af de 16-66-årige i Randers Kommune uden for arbejdsstyrken, hvilket er højere end landsgennemsnittet (21,7 pct.) samt markant over niveauet i Silkeborg (18,9 pct.), Vejle (19,9 pct.) og Horsens (20,6 pct.). Gruppen uden for arbejdsstyrken består blandt andet af førtidspensionister, aktivitetsparate ledige borgere samt personer på efterløn. Især andelen af borgere over 30 år uden for arbejdsstyrken er højere i Randers Kommune end på landsplan og i sammenligningskommunerne.

Ses der tilbage i tid, er det særligt de mellemste aldersgrupper (25-54-årige), hvor udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i Randers Kommune ikke har kunnet følge med udviklingen på landsplan og de tre sammenligningskommuner. Dette er illustreret i figuren nedenfor, som viser udviklingen i beskæftigelsesprocent for de enkelte aldersgrupper i perioden 2013-2023. I figuren ses det blandt andet, at der for aldersgruppen 35-39-årige i Randers Kommune skete et mindre fald i beskæftigelsesfrekvensen i perioden, mens der for landsplan og de tre sammenligningskommuner skete en mindre stigning.

Samtidig med den relativt lave beskæftigelsesfrekvens i kommunen er der betydelige rekrutteringsudfordringer i flere brancher. Virksomhederne forventer, at 60 pct. af alle ledige stillinger i 2025 vil være vanskelige at besætte, og i otte ud af 10 sektorer er der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Særligt inden for sundheds- og socialområdet, handel og transport samt erhvervsservice er der stor efterspørgsel på medarbejdere. Derudover er der en skævhed mellem de lediges jobønsker og de tilgængelige stillinger. Fx var der i marts 2025 kun fire jobopslag for lager- og logistikmedarbejdere i Randers Kommune, mens 224 ledige angav dette som deres primære jobmål. Der er således et betydeligt potentiale for at understøtte udbuddet af stillinger af denne type til målgruppen af ufaglærte/lavtuddannede.

Randers Kommune står over for flere strukturelle udfordringer, hvor en lavere beskæftigelsesfrekvens, en stor gruppe borgere uden for arbejdsstyrken og stigende udgifter til indkomstoverførsler skaber pres både på den kommunale økonomi og på det lokale arbejdsmarked.

En væsentlig del af forklaringen på dette er er relativ høj nettotilflytning af borgere på overførselsindkomst.

Randers Kommune har tidligere lavet en flytteanalyse, som blandt andet viste, at der i årene 2020-2021 var en nettotilflytning på omkring 300 borgere på indkomstoverførsel om året.

Sideløbende med udarbejdelse af Hvidbogen er der udarbejdet en ny flytteanalyse for at afdække nettotilflytningen af borgere på passiv forsørgelse til Randers Kommune. Data er her opgjort løbende på månedsbasis og dækker perioden fra og med oktober 2021 til og med februar 2025. I analysen identificeres til- og fraflyttere på overførselsindkomst og borgere på førtids- eller seniorpension.

Der er i perioden oktober 2021 til februar 2025 i gennemsnit flyttet 424 borgere til Randers Kommune pr. måned. 12,0 pct. af disse var borgere på overførselsindkomst, mens 4,6 pct. modtog senior- eller førtidspension (registreret måneden efter ankomst). I samme periode er der i gennemsnit flyttet 369 borgere fra Randers Kommune pr. måned. 11,2 pct. af disse var på overførselsindkomst og 4,8 pct. var modtagere af senior- eller førtidspension måneden før flytningen.

Figuren nedenfor viser den akkumulerende nettoudvikling pr. løbende 12 måneder for borgere på overførselsindkomst og senior- og førtidspension. Figuren er altså udtryk for, hvor mange borgere (netto) på hhv. overførselsindkomst og senior-/førtidspension, som er kommet til Randers Kommune den pågældende måned og 12 måneder bagud i tid. Det giver dermed et billede af, hvordan tendensen udvikler sig (man ser hele tiden på det nyeste "ét år bagud i tid").

Figuren understøtter den hidtidige viden om, at Randers Kommune er en attraktiv bosætningskommune for borgere på overførselsindkomst. Størrelsen af nettotilflytningen fra medio 2023 og frem ligger dog i niveauet 100-150 borgere og er dermed knap så markant som i tidligere år.

I en supplerende dataanalyse foretaget af konsulentfirmaet Index100 er der analyseret nærmere på, hvad der kendetegner fraflytterne og særligt tilflytterne til kommunen. Der er her kigget nærmere på årene 2022-2023.

De følgende figurer viser således nøgletal for personer, som er flyttet fra en anden dansk kommune til Randers Kommune i perioden 1. januar 2022-1. januar 2024. Personer, der er flyttet til, men også i perioden er flyttet ud af kommunen igen, indgår ikke.

I alt 5.956 af Randers Kommunes borgere pr. 1. januar 2024 indgår dermed i analysen defineret som tilflyttere. I samme periode flyttede 5.413 borgere fra Randers Kommune til en anden kommune i Danmark og indgår i analysen som fraflyttere.

Nedenfor er de væsentligste resultater fremhævet. En uddybende beskrivelse af analysen er lavet i baggrundsmaterialet.

Tilflyttere 2022-2023

I Randers Kommune er 50 pct. af de voksne tilflyttere enlige mod 42 pct. i sammenligningskommunerne (Horsens, Silkeborg og Vejle). Blandt de øvrige voksne borgere i Randers udgør enlige 37 pct. af befolkningen.

23 pct. af de voksne tilflyttere til Randers Kommune har børn mod 27 pct. i sammenligningskommunerne.

Beskæftigede borgere udgør 52 pct. af alle tilflyttere i Randers Kommune (uanset alder) mod 58 pct. i sammenligningskommunerne. Omvendt er 15 pct. af tilflytterne til Randers Kommune på overførselsindkomst mod kun 10 pct. i sammenligningskommunerne.

Når der fokuseres på borgere, som ikke er i gang med en uddannelse, har 27 pct. af tilflytterne til Randers Kommune grundskole som den højeste fuldførte uddannelse. Den tilsvarende andel er 21 pct. blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne. Omvendt har 36 pct. af tilflytterne til sammenligningskommunerne en mellemlang eller længere uddannelse, mens det samme gælder for 28 pct. af tilflytterne til Randers. Andelen af tilflyttere til Randers med mellemlang eller lang videreuddannelse er dog højere end andelen blandt borgere allerede bosiddende i Randers Kommune.

Index100 har ud fra registerdata på forskermaskinen ved Danmarks Statistik gennemgået Randers Kommunes til-/fraflyttere og kategoriseret en delmængde af disse som strukturelt sårbare. Kategoriseringen er lavet særskilt for voksne og børn.

Voksne sårbare borgere er afgrænset som borgere, der i mindst to af de fem år fra 2019-2023 havde offentlig forsørgelse som deres væsentligste indkomstkilde eller slet ikke havde nogen indkomst. Børn under 15 år tages ikke i betragtning, og det samme gælder borgere på folkepension eller efterløn. Desuden tæller modtagelse af SU ikke med som offentlig forsørgelse.

Sårbare børn er afgrænset som de 2-17-årige, der i 2023 havde en foranstaltningsrisiko, som lå i den højeste femtedel på landsplan. Foranstaltningsrisiko henviser her til en beregnet statistisk sandsynlighed for, at den 2-17-årige skulle modtage mindst én social foranstaltning i form af fx en forebyggende foranstaltning eller anbringelse.

Med disse afgrænsninger er alle sårbare til-/fraflyttere (voksne og børn) vist i figuren nedenfor. Antallet af sårbare er sat i forhold til det samlede antal personer, som teoretisk set kunne opfylde sårbarhedskriterierne (dvs. ekskl. 0-1-årige og ekskl. folkepensionister samt efterlønsmodtagere).

Det fremgår af figuren, at 27 pct. af tilflytterne til Randers Kommune kategoriseres som sårbare med denne tilgang. Det er syv procentpoint flere end blandt tilflytterne til sammenligningskommunerne og fire procentpoint flere end blandt Randers Kommunes fraflyttere.

Tabellen nedenfor viser flyttebalancen for sårbare borgere i forhold til Randers Kommunes fem nabokommuner samt Aarhus og Aalborg kommuner og byen København.

Det fremgår, at den største nettotilflytning af sårbare borgere kommer fra Aarhus Kommune. Også i forhold til Norddjurs og Favrskov oplever Randers Kommune en relativt stor nettotilflytning af sårbare borgere.

Tabel 13: Randers Kommunes flyttebalance for sårbare borgere ift. andre kommuner, 2022-2023.

Kilde: Index100s beregninger med afsæt i data fra en række registre ved Danmarks Statistik.

Note: Byen København inkluderer kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Figuren nedenfor viser de boligtyper, som huser en større andel af de strukturelt sårbare tilflyttere end af de øvrige tilflyttere, og hvor forskellen mellem de to tilflyttergrupper er på mindst to procentpoint.

Private lejeboliger opført før 1960 ses her at være en populær boligmæssig indgang for sårbare tilflyttere til Randers Kommune. Også almene lejeboliger opført i perioden 1960-1991 har en større tiltrækningskraft på strukturelt sårbare tilflyttere end på øvrige tilflyttere.