Randers midtby

Med sin centrale placering ved udmundingen af Gudenåen har Randers midtby tidligt i danmarkshistorien været en betydningsfuld by i Danmark og har en stor styrke i kraft af en velbevaret, middelalderlig bykerne, et varieret handelsliv og bynære naturområder. Som beskrevet tidligere er Randers midtby med sin beliggenhed, hvor Gudenåen møder Randers Fjord, dog i dag særligt truet af klimaforandringer og risikoen for oversvømmelser.

Randers midtby defineres her som den del af byen, som er inden for centerringen – illustreret i kortet nedenfor. Randers midtby udgør således en delmængde af postnummeret 8900 Randers C.

Der bor ca. 3.500 borgere i Randers midtby, stort set ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Aldersgruppen 19-29-årige udgør den største andel af borgere.

Som beskrevet i afsnittet om "Fattigdom" er andelen af borgere under den relative fattigdomsgrænse særligt høj i postnummeret 8900 Randers C. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er postnummeret 8900 Randers C det tredje fattigste postnummer i hele Danmark - kun postnumrene Odense NØ og Aalborg Øst er fattigere. Af alle de ti fattigste postnumre i hele Danmark, er 8900 Randers C det eneste centrum-postnummer, mens de øvrige områder enten er forstæder, fx Odense NØ, eller postnumre i landdistrikterne.

Beboersammensætningen i Randers midtby adskiller sig således relativt markant fra beboersammensætningen i andre større byers midtby.

Bygningsmassen og boligmarkedet

Boligmarkedet i Randers midtby består af i alt 2.650 boliger, hvoraf 2.020 er private eller almene lejeboliger, mens der derudover er 423 ejerlejligheder, 104 øvrige ejerboliger og 103 øvrige boligtyper.

Af de 2.650 boliger er 269 boliger under 50 m2, 629 boliger er mellem 50-65 m2, 505 boliger er mellem 66-80 m2, mens 1.247 boliger er mindst 81 m2.

I tabellen nedenfor er vist hvor stort et antal af boligerne i midtbyen, som er opført før 1992, og dermed er underlagt omkostningsbestemt husleje.

Tabel 4: Boliger i Randers midtby, fordelt på opførelsestidspunkt før eller efter 1992.

Kilde: BBR.

Som det fremgår, var der på opgørelsestidspunktet 223 tomme boliger i midtbyen (defineret ved at ingen har registreret deres adresse i boligen i 90 dage). Heraf er langt størstedelen opført før 1992, og stort set alle disse er ældre boliger opført før 1980. Som det fremgår af nedenstående tabel, er tomgangen størst for de mindste boliger under 50 m2, men generelt er tomgangen høj for alle de angivne boligstørrelser.

Tabel 5: Antal og andel af tomme boliger i midtbyen, fordelt på boligstørrelse.

Kilde: BBR.

Bygningsarv og historiske facader

I Randers midtby er byens facader og gadeforløb en væsentlig del af oplevelsen i byen og afgørende for byens fortælling og identitet. Bykernen i Randers er et fint eksempel på, hvordan bygningskulturlag sammensat gennem århundreder kan resultere i en homogen og mangfoldig by, hvor byens historie kan aflæses af de bebyggede strukturer og slyngede, labyrintiske gadeforløb, der stammer helt tilbage fra middelalderens Randers. Dele af bebyggelsen er løbende erstattet af nye bygninger opført i nyere tiders arkitektoniske stilarter.

Erhverv/butikslivet

I 1998 åbnede Randers Storcenter i bydelen Paderup syd for Randers midtby tæt på motorvejsafkørslen ved Randers S.

I 2022 gennemførte rådgivningsvirksomheden COWI en detailhandelsanalyse for Randers Kommune, som blandt andet viste, at i perioden 2013-2022 faldt Randers midtbys andel af den samlede omsætning for kommunens detailhandel fra 29 pct. til 23 pct., mens Paderups tilsvarende andel i samme periode steg fra 42 pct. til mere end 50 pct.

I sammenhæng hermed konkluderede analysen, at der – ud fra en sammenligning af Randers by med byer af tilsvarende størrelser – er en klar sammenhæng mellem styrken af en bymidte og hvilke detailhandelsområder, der ellers er i byerne – og at de byer, som har de stærkeste bymidter, typisk ikke har et storcenter eller har begrænset antallet eller størrelsen af deres bydelscentre.

Forretningerne i midtbyen er dog ikke kun i konkurrence med storcenteret. Udviklingen skal også ses i sammenhæng med den eksplosive vækst i internethandel fra starten af 00’erne og frem. Udviklingen har betydet, at mange af de lokale forretninger nu reelt er i direkte konkurrence med et internationalt marked af webshops.

Den skærpede konkurrence og ændringer i forbrugeradfærden afspejler sig i antallet af tomme erhvervslejemål i Randers midtby, som hen over en årrække er steget. Nogle lejemål står tomme gennem længere perioder, og der er en tendens til, at disse tomme lejemål ikke vedligeholdes og dermed forfalder. De tomme erhvervslejemål ligger især centreret i midtbyens gågadekvarter.

Som tidligere nævnt skal der frem imod sommeren 2025 foretages en gennemgang af den samlede erhvervsrettede indsats i Randers Kommune. Gennemgangen skal blandt se på den erhvervsrettede service – herunder det videre arbejde i forhold til udvikling af Randers midtby.

I 2019 vedtog byrådet i Randers Kommune en strategisk midtbyplan, som skal understøtte, at midtbyen fortsat udvikler sig som et attraktivt sted at besøge og bo. Planen består af fire strategier, hver med en række initiativer, som danner afsættet for konkrete projekter og handlinger:

• Noget at komme efter
  • Levende midtby - Oplevelser og aktiviteter hele året
  • Plug 'n' Play - Udbygget eventinfrastruktur
• Inviterende med grønne oaser
  • Velkommen til Randers – Let parkering og adgang
  • Oplevelsesruter - Inviterende wayfinding
  • Grønnere midtby – Mere bykvalitet for pengene
• Midtby hele døgnet
  • Omdannelse og anvendelse - Bæredygtig byomdannelse
  • Fortættet byliv - Gode rammer for byliv, handel og ophold
• Midtbyen – også om 100 år
  • Rekreativ klimatilpasning - Østervold og klimabåndet
  • Åbne midtbyen mod vandet - Gode forbindelser på tværs
  • Tiltrække investerer - I alle skalaer.

Forvaltningen har med udgangspunkt i den strategiske midtbyplan arbejdet med flere byrum i midtbyen med fokus på, at midtbyens rolle som mødested i smukke rammer skal fastholdes – både for gæster og beboere. Der arbejdes også med udfordringen i forhold til ejendomme, som ikke i tilstrækkelig grad vedligeholdes og derfor risikerer at bidrage til et indtryk af en midtby, der nogle steder fremstår forfalden. Kommunens muligheder er dog yderst begrænsede, hvis ikke ejerne er interesserede i vedligeholdelse og forskønnelse af deres bygninger.