Forord

Den økonomiske vækst i Danmark igennem de seneste år har blotlagt nogle grundlæggende, 
strukturelle udfordringer i Randers Kommune. På trods af de gunstige konjunkturer er alt for mange 
af kommunens borgere på overførselsindkomst - og vi ligger som nr. 97 ud af 98, når ministeriet 
opgør den forventede andel af borgere på overførselsindkomst i landets kommuner. 

Årsagerne ligger bagud i tid, og der kræves store greb og et langt sejt træk for at vende udvik
lingen. I Vision 2030 har byrådet slået tonen an med ambitionen om ”en beskæftigelse klart over 
landsgennemsnittet”, ”stor social mobilitet”, ”forbedret sundhedstilstand” og ønsket om, at ”markant 
flere får en ungdomsuddannelse”.  

Med afsæt i visionen har byrådet ønsket, at kommunen som organisation, erhvervsliv og civilsamfund 
i hele Randers Kommune samles om et forandringsprojekt, der skal sikre, at langt flere borgere får 
gode livschancer, en uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet samt muligheder for at bringe deres 
egne ressourcer i spil. Et projekt som skal løfte den socioøkonomiske profil i kommunen og bane 
vejen for ’Fremtidens Randers’.

Kommunens udfordringer vedrører ikke kun Randers by men hele kommunen. Fremtidens Randers 
handler derfor om alle byerne og lokalsamfundene på tværs af hele kommunen.

Med Fremtidens Randers skal der udvikles en ny dimension i arbejdet med udviklingen af kom
munen. Forventningen er, at der er brug for et langt mere strategisk og systematisk tværgående 
arbejde med at skabe rammer, der løfter og udvikler borgernes sundhed, kompetencer og kvali
fikationer, øger deres livschancer og i højere grad gør dem i stand til at leve et aktivt liv og være 
selvforsørgende.

Arbejdet med Fremtidens Randers skal på den længere bane grundlæggende ændre kommunens 
socioøkonomiske profil. Samtidig skal arbejdet også sikre, at der allerede på kort sigt sker ændrin
ger, som kan forbedre kommunens økonomi og rammevilkår, så der skabes forudsætninger for 
positive og selvforstærkende forandringer på tværs af kommunen.

Byrådet har besluttet, at arbejdet med Fremtidens Randers skal foregå i tre faser:

• Fase 1: Udarbejdelse af en Hvidbog, som beskriver kommunens problemstillinger, styrker og 
  svagheder. Hvidbogen præsenteres for byrådet ultimo maj 2025.
• Fase 2: Her skal kendskabet til Hvidbogen udbredes, og der skal indsamles input fra interessen
  ter, borgere, erhvervsliv og civilsamfund til en strategisk plan, der adresserer mulige løsninger 
  og mål for at komme videre med Fremtidens Randers. Forslaget til en strategisk plan for Fremti
  dens Randers skal behandles i byrådet i november 2025 med henblik på, at det afgående byråd 
  kan behandle sagen og give sine anbefalinger til det nye byråd, som starter 1. januar 2026. 
  Forslaget til en strategisk plan behandles igen af det nye byråd primo 2026, hvor det nye byråd 
  kan tage endelig stilling til det videre arbejde med Fremtidens Randers.
• Fase 3: Efter beslutning om en strategisk plan sættes arbejdet med løsninger i gang i 2026 og frem. 

Denne Hvidbog om Randers Kommune udgør afslutningen af fase 1 og skal danne grundlaget for de 
videre drøftelser og politiske beslutninger om strategi, mål og løsninger for Fremtidens Randers.

Hvidbogen er udarbejdet af forvaltningen i Randers Kommune med bistand fra et rådgivende 
ekspertpanel bestående af følgende:

• Nina Smith, professor i økonomi, Aarhus Universitet (formand)
• Jens Erik Zebis, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
• Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd og tidl. direktør i Kræftens Bekæmpelse og 
  Sundhedsdirektør i Region Midt
• Søren Møller, formand for Randers Idrætshaller og DGI-Byen, tidl. landsformand i DGI
• Peter Bogh Lindgaard, formand for DI Randers-Norddjurs, fabriksdirektør i DermaPharm
• Jan Guldmann, bestyrelsesformand for RandersBolig og tidligere næstformand i 3F og  
  FH Randers (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

Hvidbogen beskriver både styrker og svagheder, problemstillinger og tendenser, der vurderes 
nødvendige at finde løsninger på for at styrke Fremtidens Randers. Hvidbogen udpeger samtidigt 
de væsentligste temaer, der bør fokuseres på i det videre arbejde. Hvidbogen rummer dog ingen 
svar på de problemstillinger, som identificeres – løsningerne skal som ovenfor beskrevet identificeres og prioriteres i det efterfølgende arbejde med udarbejdelse af en strategisk plan.  

Som kommune står vi midt i en ’reformstorm’

Samtidigt med udarbejdelsen af Hvidbogen skyller en bølge af forandringer ind over landets 
kommuner i form af politiske vedtagne reformer, der skal implementeres over de kommende år. 
Reformerne indeholder en række muligheder for kommunerne samtidig med, at de væsentligt 
ændrer rammerne for den kommunale opgaveløsning. Med de udfordringer, som Randers Kom
mune står overfor, er det afgørende, at vi som kommune får udnyttet reformernes potentialer og 
aktivt bruger reformernes nye redskaber til at få forbedret livschancerne for de mennesker, der bor 
i Randers Kommune.

Sundhedsreformen

I november 2024 blev der indgået en landspolitisk aftale om en sundhedsreform. Reformen gen
tænker strukturen af sundhedsvæsnet og styrker det nære sundhedsvæsen. Med reformen opret
tes der 17 nye sundhedsråd, der skal sikre sammenhæng i indsatsen. Samtidig flyttes opgaver som 
akutpladser og akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og dele af genoptræning fra kommunen 
til sundhedsrådet.

Ældrereformen

I april 2024 blev der indgået en aftale om en ældrereform, der forandrer måden, hvorpå ældreple
jen skal reguleres og udføres på i kommunerne. Der indføres blandt andet faste teams i hjemme
plejen, hurtigere visitation af hjælpemidler, færre dokumentationskrav og et nyt samlet ældretilsyn.

Socialområdet

I maj 2024 blev der indgået en landspolitisk aftale med 25 initiativer på social- og handicapområ
det, som på sigt skal reducere de stigende kommunale udgifter på området. Initiativerne indehol
der blandt andet en ny takstmodel for botilbud, forslag om forenkling af regler på socialområdet 
samt en mere lempelig tilsynspraksis.

Folkeskoleaftale

Folkeskoleaftalen fra marts 2024 indeholder 33 initiativer, der skal implementeres over de kom
mende år. Aftalen giver blandt andet mulighed for ekstra undervisning i dansk og matematik til de 
fagligt svageste elever samtidig med, at den politiske aftale lægger op til strukturelle ændringer 
med færre prøver og læreplaner. Herudover indføres et nyt initiativ om juniormesterlære.

Beskæftigelsesreformen

I april 2025 blev der indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesområdet. Aftalen 
ændrer væsentligt på rammerne for den kommunale beskæftigelsesindsats ved at give et større 
lokalpolitisk råderum. Aftalen omfatter en omfattende regelforenkling samt et paradigmeskifte fra 
et fokus på proceskrav til fokus på de opnåede resultater. Samtidig skal udgifterne på området 
reduceres med 2,7 mia. kr. på landsplan frem mod 2030.

Grøn trepart

Med “Aftale om et Grønt Danmark” og “Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”, som blev 
indgået i juni 2024, får kommunerne en central rolle med ansvar for planlægning og implemen
tering af arealomlægningsindsatsen. Det betyder, at kommunerne senest i 2025 skal udarbejde 
dynamiske omlægningsplaner, der viser, hvordan man lokalt vil komme i mål med indsatsen. 
Indsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensive
ring og andre arealbaserede omlægningsindsatser for herved at sikre en god økologisk tilstand i 
havmiljøet, bedre vilkår for natur og biodiversitet samt en mindre klimabelastning.

Kommunikations- og inddragelsesproces

Arbejdet med implementeringen af reformerne er en kæmpe opgave for den kommunale organi
sation og hænger samtidigt i vid udstrækning sammen med de udfordringer, som skal løses i regi 
af Fremtidens Randers.

Randers Kommune som organisation kan dog ikke alene skabe alle løsningerne på de problemer, 
vi står overfor. Det kræver en fælles indsats med erhvervslivet, fagbevægelsen, civilsamfundet m.fl. - og helt nye idéer og tilgange kan være nødvendige.

Byrådet har derfor besluttet at prioritere en omfattende kommunikations- og inddragelsesproces. 
Målet er at sikre kendskabet til Hvidbogen og arbejdet med Fremtidens Randers og skabe dialog med 
offentligheden og interessenter, som skal afføde input, idéudvikling, inddragelse og engagement.

Det er min forhåbning, at vi med Hvidbogen har skabt et godt grundlag for denne dialog – og 
herunder har givet en baggrundsviden om det helt nødvendige behov for at vende udviklingen på 
en række områder.

Hvidbogen er et koncentrat af de væsentligste oplysninger og data om kommunen. Hvidbogen 
bygger på et omfattende baggrundsmateriale, hvor der er mulighed for at læse mere dybdegående 
om de enkelte temaer.

God læselyst.
Jesper Kaas Schmidt
Kommunaldirektø