Beskæftigelsen
Læs om beskæftigelsen i Randers Kommune, herunder udviklingen i antal lønmodtagere, beskæftigelsesfrekvensen og virksomhedernes arbejdskraftbehov.
De seneste fem år er beskæftigelsen steget i næsten alle landets kommuner. I januar 2025 udgav Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en analyse af, hvad der driver beskæftigelsen i de enkelte kommuner (STAR, 2025).
Analysen viser, at stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen især har været drevet af seniorer over 55 år og udenlandske statsborgere i størstedelen af kommunerne i perioden 2019 til 2023. I Randers Kommune er det særligt seniorerne, der har oplevet den største absolutte stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen fra 2019 til 2023 med en stigning på 1.793 lønmodtagere. Derefter følger udenlandsk arbejdskraft, hvor der er sket en absolut stigning på 1.011 lønmodtagere. I unge-gruppen har der været en stigning på 222 lønmodtagere, mens lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 30-54-årige er faldet med 208 personer. Sidstnævnte fald i antallet af lønmodtagere mellem 30 og 54 år er en tendens, der gør sig gældende i hele landet. I analysen peges der på, at dette fald især er drevet af demografiske ændringer, da det samlede antal af danske statsborgere i denne aldersgruppe på landsplan er reduceret med knap 58.000 personer over perioden. I sammenligningskommunerne Vejle og Silkeborg er det ligeledes senior-gruppen, der har oplevet den største stigning i antallet af lønmodtagere, mens det i Horsens er den udenlandske arbejdskraft, der har haft den største stigning i antallet af lønmodtagere.
I forhold til seniorerne kan den stigende beskæftigelse – ifølge analysen – blandt andet tilskrives demografi, højere pensionsalder og øgede incitamenter til at arbejde, fx bliver folkepensionister ikke længere modregnet i deres folkepension på grund af deres egen eller deres partners arbejdsindtægt. Derudover kan gunstige konjunkturer også have bidraget til, at flere seniorer er i job.
I forhold til udenlandsk arbejdskraft har denne gennem det seneste årti stået for en stor del af væksten i beskæftigelsen, og i 2023 havde 1 ud af 7 lønmodtagere i alderen 18 til 75 år udenlandsk statsborgerskab. Udenlandsk arbejdskraft har været med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft under den højkonjunktur, som dansk økonomi har befundet sig i siden 2018. Det ligger i tråd med, at udenlandsk arbejdskraft typisk stiger i perioder med højkonjunktur, hvor beskæftigelsen er høj, ledigheden lav og virksomhederne derfor har svært ved at finde nok medarbejdere inden for landets grænser. Hovedparten af væksten i antal udenlandske lønmodtagere skyldes således også, at der er kommet flere udenlandske statsborgere i Danmark, mens cirka en tredjedel af fremgangen skyldes, at flere udenlandske statsborgere, der allerede bor i Danmark, er kommet i arbejde (STAR, 2025).
I de nedenstående figurer fremgår udviklingen i antal lønmodtagere opgjort i kategorier lignende de anvendte kategorier i STAR’s analyse.
Figur 7.1 nedenfor viser udviklingen i antallet af unge lønmodtagere (16-29 år) med dansk oprindelse. Af figuren fremgår det, at Randers Kommune har oplevet en stigning i antallet af unge lønmodtagere, men at stigningen er lavere end både stigningen på landsplan og stigningen i de tre sammenligningskommuner.
Figur 7.1: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere mellem 16-29 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandre, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.1: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere mellem 16-29 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandre, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.2 nedenfor viser udviklingen i antallet af lønmodtagere mellem 30 og 54 år med dansk oprindelse. Af figuren fremgår det, at den generelle tendens er, at antallet af lønmodtagere i denne gruppe er faldet siden 2015. I Silkeborg Kommune og Horsens Kommune har der dog siden 2020 været en stigning i antallet af lønmodtagere i denne gruppe, der har medført, at kommunerne ligger over niveauet i 2015. Udviklingen i Randers Kommune ligner i høj grad udviklingen på landsplan, men fra 2022 til 2023 er antallet af lønmodtagere på landsplan dog faldet en anelse mere, end det er tilfældet i Randers Kommune.
Figur 7.2: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere mellem 30-54 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandrer, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.2: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere mellem 30-54 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandrer, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.3 nedenfor viser udviklingen i antallet af lønmodtagere over 55 år med dansk oprindelse. Af figuren fremgår det, at den generelle tendens er, at antallet af lønmodtagere i denne gruppe er steget væsentligt. Randers Kommune har oplevet en stigning i antallet af lønmodtagere over 55 år, der er større end stigningen på landsplan og i Horsens Kommune. Udviklingen i Randers Kommune ligner i høj grad udviklingen i Silkeborg, mens Vejle Kommune har oplevet den største stigning af de fire kommuner.
Figur 7.3: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere over 55 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandrer, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.3: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere over 55 år med dansk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: Dansk oprindelse omfatter personer, hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandrer, men som person med dansk oprindelse. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.
Figur 7.4 nedenfor viser udviklingen i antallet af lønmodtagere med udenlandsk oprindelse, hvilket omfatter indvandrere fra vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Af figuren fremgår det, at den generelle tendens også her er, at antallet af lønmodtagere i denne gruppe er steget markant. Randers Kommune har oplevet en stigning i antallet af lønmodtagere med udenlandsk oprindelse, der er større end stigning på landsplan og i Silkeborg Kommune, mens stigningen i Horsens Kommune og Vejle Kommune har været større end i Randers Kommune.
Figur 7.4: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere med udenlandsk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: 16-65+ år. Udenlandsk oprindelse dækker indvandrere fra vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Figur 7.4: Indekseret udvikling i antallet af lønmodtagere med udenlandsk oprindelse (2015=100).
Kilde: Jobindsats.dk, Status på arbejdsmarkedet, Antal lønmodtagere efter bopæl.
Note: 16-65+ år. Udenlandsk oprindelse dækker indvandrere fra vestlige lande, efterkommere fra vestlige lande, indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
